Endelig online!
09/07-2008
Efter lang tids forberedelse og venten er vi glade for, at vi endelig kan præsentere projektet Eurostand 2008. Vores danske del af siden er endelig færdig, og vi forventer, at hjemmesiden snart vil komme online i flere sprog.
Der arbejdes netop nu på en engelsk og en italiensk udgave, ligesom der allerede er kontakt til svenske og tyske oversættere. Vi søger dog stadig folk med særlige sproglige kompetencer, der kan hjælpe os med at få oversat hjemmesiden til endnu flere sprog. Vi søger derfor specielt folk med særlige evner på spansk og fransk.
Vi håber, at alle der er interesserede vil hjælpe til med at sprede ordet om projektet, så vi kan få en så stor og effektfuld aktion som overhovedet muligt. Efterhånden som grupper tilmelder sig aktionen, vil vi opdatere listen her på siden. Der vil ligeledes blive opdateret med nyheder, statusrapporter og andet. Nyhederne vil dog kun blive skrevet på dansk og engelsk.