Tilmeld
Eurostand 2008 vil finde sted i weekenden d. 13. og 14. september 2008. Denne weekend er valgt, da aktionen blev afholdt på cirka samme tidspunkt i 1998. Såfremt ens respektive klub ikke spiller i denne weekend, men i dagene før eller efter, vil det naturligvis være oplagt at benytte disse dage til at markere Eurostand 2008.
For at støtte op om Eurostand opfordrer vi alle til at kreere og medbringe bannere, topindsflag eller lignende med teksten Eurostand 08 eller med de budskaber, som vi med aktionen ønsker at sætte fokus på. Det vil derudover være en god idé at oplyse andre fans om kampagnen ved hjælp af artikler eller henvisninger til aktionens hjemmeside i enten fanzines, på gruppehjemmesider eller fan-fora.
Vi vil gerne understrege, at aktionen er 100% fredelig og apolitisk. Allerede nu vil vi tage afstand til eventuel ballade såsom vold og hærværk i forbindelse med aktionen. Vi ønsker at få budskabet ud gennem bannere, artikler, sang og andre fredelige tiltag. Ballade og lignende vil kun sætte aktionen i et dårligt lys.
En egentlig tilmelding til aktionen er ikke påkrævet, da vi ønsker så mange deltagere som overhovedet muligt. Dog påskønner vi, at interesserede grupper giver deres støtte til kende via. mail. Dette gøres ved at udfylde nedenstående oplysninger og sende det til :
Gruppenavn:
Klub:
E-mail-adresse:
Evt. hjemmesideadresse:
Når tilmeldingen er registreret, vil gruppen blive lagt under deltagende grupper på hjemmesiden. Grunden til en tilmelding er at foretrække er, at vi derned får et bedre overblik over hvor budskabet er nået ud og hvor vi skal gøre en indsats. Det vil derudover også være lettere at koordinere nyhedsbreve via e-mails. Sidst og ikke mindst vil det give en større effekt overfor besøgende, når de ser hvor stor en opbakning aktionen gerne skulle få.